Forlænget påskeferie

Glimt fra en dejlig lang påskeferie.

Vi har holdt en dejlig lang påskeferie i år. Først med et par dage i Marbæk, hvor vi var i sommerhus sammen med Jespers forældre, brødre og familier, og bagefter en uge i Skagen, i mine forældres lejlighed, hvor vi også lige nåede at nyde deres selskab i et par dage.

Det har været så skønt med ferie. Med to små børn, har det været en lidt anderledes ferie, end vi er vant til. Der har fx. ikke været så mange (faktisk ingen) sene rødvinsaftner eller liggen i ske, da der ofte har ligget en af ungerne i mellem os i dobbeltsengen. Men det har været så dejligt med tid sammen alle fire.

Vi har gået tur i skoven, på stranden og i Skagen by. Vi har hygget med familien, spist masser af god mad, kravlet sammen i dobbeltsengen, trillet æg og været på æggejagt. Vi har også været en tur i Frederikshavn svømmehal (perfekt svømmehal for børnefamilien, med virkelig gode baby faciliteter, flere varmtvandsbassiner, og en af de få svømmehaller, hvor det stadig er muligt at få serveret pommes fritter og is i svømmehallen), samt en tur på Fortidsminderne (Skagen Kystmuseum). Anbefalelseværdige ture til børnefamilien, hvis man holder ferie i Nordjylland.

Nedenfor deler jeg lidt glimt fra ferien.

 

Lille W

Klar til æggetrilning! (En sjællands tradition, som Store K har lært os, og som vi virkelig har taget til os).

 

Ægte små påskekyllinger
Påskeharen har været forbi og gemt æg i skoven, til stor begejstring for Esther og fætter Storm.

 

 

Esther er gået omkuld i dobbeltsengen.

 

på Kystmuseet i Skagen (Fortidsminderne). Et virkelig fantastisk museum for hele familien. Min tip tip tip Oldefar hænger på en af væggene dernede. Og så har de det fedeste børne aktivitetsrum med mulighed for at være kreativ med ungerne, klæde sig ud eller lege i det store indendørs “legehus”, som er en kopi af et af de gamle fiskerhuse fra 1800 tallet, som man finder udenfor.

 

Endnu en smut forbi legepladsen, der ligger nede ved den gamle Kappelborg skole midt i Skagen by.

 

 

/Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *