Fødselsdagsønsker til en 4-årig

  1. Termotøj fra Ticket to Heaven, 2. Spidermanstrømper, 3. Egg helmet, 4. Ninjago-maske, 5. Børnecykel fra Puky

  1. Morgenkåbe fra Liewood, 2. Sovende krokrodille, 3. Badesandaler, 4. Tallerkensæt med dinosaur fra Love Mae, 4. LEGO dødningehoved.

  1. De Samlede Eventyr Om Peter kanin, 2. Carl Den Store, 3. Løbesko, 4. Løbe T-shirt, 5. Løbetøj.

 

Jeg har lavet et par inspirationskollager med fødselsdagsønsker til en 4-årig. Måske de er lidt atypiske fordi der ikke er så meget legetøj på listen. Ikke desto mindre er det med udgangspunkt i hans egne ord.

På søndag fylder Lille K, nemlig 4 år. Jeg er sikker på at han bliver ovenud lykkelig for sin fødselsdagsgave. I virkeligheden skal der ikke så meget til at begejstre ham og han er lidt typen der bliver glad for hvad som helst. Pruttepuden og Ninjago-strømperne han fik i julegaven hitter helt sikkert mest.

Vi har dog besluttet at give ham en cykel med pedaler. Han har lige nu en løbecykel som han er utroligt glad for, men han har længe snakket om en ’rigtig cykel’, med pedaler. Jeg glæder mig til at se hans udtryk når han vågner og ser hvad der står og venter på ham inde i stuen.

Udover en cykel har han et ønske om nye løbesko og dertilhørende løbetøj. Engang imellem er han med sin far ude at løbe et par kilometer igennem skoven og ned til vandet, hvor de kaster et par sten i havet og efterfølgende løber hjem igen. Og han stor-nyder tiden alene med sin far og er gennem stolt når han kommer hjem igen med røde kinder og trætte ben.

Derudover ønsker han sig en morgenkåbe og nogle badesandaler som sin kusine Esther, en Ninjago-maske (det skal være den røde) og nogle Spidermanstrømper. Jeg ved ikke om det er nogle atypiske fødselsdagsønsker, men hvert fald er der ikke meget legetøj på listen. Ovenpå julen mangler han i det store og hele heller ikke rigtigt noget. Det er ulempen ved at have fødselsdag så kort tid efter jul. De mest spændende gaver er som regel givet. Vi forsøger dog at jævne det lidt ud og i år fik han blot en lille julegave af os fordi vi ved at vores familier forkæler ham. Og så går vi all-in på fødselsdagsgaven.

 

/Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *