Flødekartofler

flødekartofler

FLØDESTUVEDE KARTOFLER ELLER FLØDEKARTOFLER – TOP LÆKKER TILBEHØR TIL KØDRETTER.

 

Vi er endelig nået til weekenden, hvor vi skal holde barnedåb for vores børn. JUBII. Vi har været til møde med præsten, hvor Lille K var med og vi var inde og kigge i kirken så det ikke er helt fremmet på søndag.

 

Om nogle timer kommer mine forældre og bliver hele weekenden og det bliver så super hyggeligt. Jeg har planer om at lave flødekartofler i morgen da det er en virkelig sjælden spise herhjemme. Det er ikke fordi vi ikke kan lide flødekartofler, faktisk er jeg ret vild med dem, har jeg fundet ud af.

 

Flødekartofler er sådan lidt en gæstespise, synes jeg. I hvert fald er det ofte noget jeg har fået når jeg har været gæst et sted. Og selvom det måske er gået lidt af mode at spise kartofler med cremede fløde kan jeg kun anbefale det.

 

Det er faktisk rigtigt nemt at lave flødekartofler og når kartoflerne først er skrællet passer det sig selv i ovnen og kan serveres sammen med en lækker steg, mørbradbøffer eller noget fra grillen.

 

 

Opskrift på flødekartofler (4 personer)

  • 1 kg kartofler
  • 1 hakket løg
  • 1 æg
  • ½ l piskefløde
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. finthakket timian
  • 1 tesk. paprika
  • salt & peber

 

Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Herefter anrettes de i et ovnfast fad sammen med løg.

I en skål piskes æg og fløde let sammen og blandes sammen med et presset hvidløg, timian, paprika, salt og peber.

Flødekartoflerne kommes i en varm ovn ved 180 grader i ca. 40-50 minutter til kartoflerne er helt møre.

 

/Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *