Fars gode Fiskesuppe


Kokkens fiskesuppe – eller herhjemme under navnet “fars gode fiskesuppe”.

Siden i mandags har jeg og pigerne tilbragt dagene hjemme hos mine forældre i Hjerting, og i går kunne vi også hente Jesper på stationen.

I den anledning lavede min far verdens bedste fiskesuppe. En opskrift som han selv har fra en pensioneret kok, han mødte til en Skagenfestival og herhjemme nu går under navnet “fars gode fiskesuppe”. En vidunderlig, fyldig og cremet fiskesuppe. Den smager virkelig himmelsk og er helt på højde med den de servere på fx Fiskerestauranten og Pakhuset i Skagen. Opskriften har jeg fået lov at dele nedenfor.

Fars gode Fiskesuppe
 
Forberedelse
Tilberedning
I alt
 
Antal personer: 6-8
Ingredienser
  • 1 kg jomfruhummer
  • 500 g- 1 kg fisk (fx sejfilet, kuller, laks)
  • 1 flaske hvidvin
  • 2 løg i små tern
  • 200 g champignon i kvarte
  • 2-3 gulerødder i skiver
  • 2 porrer i skiver
  • ½ blomkål i små buketter
  • 1 grøntsagsbouillon terning
  • Jævning: 4 dl rapsolie med 4 spsk hvedemel
  • ½ liter fløde
  • Karry
  • Salt og peber
Fremgangsmåde
  1. kg jomfruhummer dækkes godt med letsaltet vand og koges i 5 min.
  2. Afkøl hummerne et par timer i vandet inden jonfruhummerne pilles og stilles på køl og hummervandet gemmes til suppen.
  3. Blancher løg i en gryde og tilsæt hvidvinen. Kog det ind til det halve.
  4. Hummervandet tilsættes og det hele koges op.
  5. Bouillon terning tilsættes.
  6. Champignon svitses på en pande sammen med karry.
  7. Kom herefter alle grøntsagerne i suppen.
  8. Olie- meljævningen tilsættes.
  9. Piskefløde røres i suppen.
  10. Fisk i mindre stykker tilføjes suppen 5 min. Inden suppen serveres.
  11. Hummer lægges i bunden af skålene, og den lune suppes hældes ovenpå.
  12. Server suppen med et godt stykke brød.

 

/Josefine.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: