Fastelavnsboller med flødeskum

fastelavnsbolle med flødeskum

flødeskumskage

 

Jubii nu er det fastelavnsweekend! I formiddags var vi et smut nede i Helsingør bykerne, hvor der i mange af butikkerne var fastelavnstema. Super hyggeligt at gå rundt og se på alle de udklædte børn og flere af butikkerne havde små smagsprøver på fastelavnsboller. I morgen søndag den 7. februar er det jo fastelavns søndag og selvom vi har bagt en stor portion af disse gammeldags fastelavnsboller, som er dem jeg holder mest af, er her en opskrift på fastelavnsboller med flødeskum. En rigtig lækkerbisken som kan laves på kort tid og som passer perfekt til søndagshygge i morgen.

 

Fastelavnsbollen er lavet på en dej af vandbakkelse og selvom man kan have bange anelser i at kaste sig ud i sådan et projekt, kan jeg roligt sige at det er ret enkelt. Hvis man blot holder sig til denne opskrift tror jeg næsten ikke det kan gå galt – og på blot 30 minutters tid har man skønne luftige fastelavnsboller med flødeskum. Jeg har tilføjet lidt smag i min flødesum med et par spiseskefulde blommemarmelade, men det ligger jo egentlig frit for, hvad man har lyst til at fylde sine fastelavnsboller med.

 

Denne opskrift på fastelavsboller med flødeskum er søde uden at være for søde og de smager virkelig godt. De skal hverken hæve eller æltes og derfor er de ret nemme og hurtige at lave.

 

Opskrift på fastelavnsboller med flødeskum

Vandbakkelse:

  • 50 g smør
  • 1 dl vand
  • 1 tesk. sukker
  • 5 spsk. mel
  • 2 æg

Flødeskum:

  • ¼ l fløde
  • 1 spsk. flormelis
  • 3 spsk. blommemarmelade (eller jordbær, hindbær, brombær osv.)

Smør og vand bringes i kog i en gryde. Bland mel og sukker i en skål og kom det i gryden med vand/smørblandingen og pisk det sammen med et piskeris til dejen er ensartet og slipper kanterne af gryden.

Lad dejen køle lidt af imens de to æg piskes sammen i en skål. Rør æggene i lidt efter lidt og pisk godt imellem. Dejen skal være så fast at den kan sprøjtes ud eller sættes på en plade med to skeer.

Når dejen er pisket ensartet og glat sættes vandbakkelser på en bageplade med bagepapir med to skeer. Der er dej til ca. 6 fastelavnsboller. Husk at de hæver inde i ovnen, så de skal ikke stå for tæt.

De bages ved 200 grader i ca. 25 minutter. Husk ikke at åbne ovnen før de er færdige.

Imens vandbakkelserne kæler af, piskes flødeskum til en okay fast konsistens, dog uden at blive grynet. Herefter sigtes flormelis i fløden og til sidst vendes marmeladen heri.

Når vanbakkelsen er kølet af skæres de over og fyldes med flødeskum og pyntes evt. med glasur.

 

/Line

1 thought on “Fastelavnsboller med flødeskum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *