En løbeklub for nybegyndere.

 

De fleste af mine veninder løber derud af med lynets hast og har meldt sig til den ene halv maraton efter den anden. De er vildt seje. Flere gange har jeg forsøgt at starte med at løbe, men er hurtigt gået lidt død i det igen. Jeg har nu forsøgt at løbe tre gange i denne uge og det er gået rigtigt fint. Det har hverken været langt eller er gået særligt stærkt, men det har været godt.

Jeg har aldrig været en super løber og har ofte svært ved at komme ud af døren. Men jeg kan mærke at min krop skriger efter både motion, flere muskler og generelt bare en mere rank holdning og stærkere positur. Jeg elsker følelsen efter en løbetur og vil meget gerne lidt i form, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at hoppe i en bikini til sommer.

Det sværeste for mig i forhold til det her løb, er helt sikkert, at komme ud af døren. Derfor har jeg tænkt på, om der ikke er nogen som læser med herinde og som selvfølgelig bor i eller i nærheden af Helsingør, som vil være med i en løbeklub. Der findes flere motionshold her i byen, men for en nybegynder kan det være svært at følge med på blot en 5 km. Rute. Det synes jeg i hvert fald.

Derfor bliver det en løbeklub for nybegyndere. Jeg vil ikke komme til at træne nogen da jeg er på lige fod med alle andre der ønsker at starte med at løbe. Men jeg tænker vi kan bruge hinanden som motivation samt til at heppe lidt på hinanden de dage man har brug for det.

For mig gør det en forskel, at der er nogen at løbe sammen med. At man kan have det sjovt imens man dyrker motion. Samtidig vil jeg føle mig mere forpligtet til at komme af sted, når der er andre der regner med en.

Helsingør har de smukkeste skove med fine løberuter og jeg har fundet en fin lille rute på 2,2 km som jeg tænker at løbe på tirsdag og på torsdag kl. 17. Og jeg vil gerne invitere alle jer som har lyst til at begynde at løbe med mig!

Hvad siger i til det, er der overhovedet stemning for den slags?

Vi mødes ved den røde bom – indgangen til Teglstrup Hegn for enden af Gl. Hellebækvej på tirsdag kl. 17.

 

/Line

 

4 thoughts on “En løbeklub for nybegyndere.

    1. Ja præcis – ude ved Naturlegepladsen! Og selvfølgelig må man tage både barn og babyjoggeren med. Det synes jeg da bare er ekstra sejt 🙂 Det ville være så hyggeligt hvis i havde lyst til at løbe med.

        1. Det ville være super hyggeligt, hvis du kunne få det til at passe. Vi har dog tænkt at rykke tidspunktet til kl 17.30 fra næste uge af. Håber at se dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *