En lille hemmelighed…

babybule

 

Nogen kender allerede min lille hemmelighed… de fleste af jer gør nok ikke. Men her er den så! Vi skal være forældre endnu en gang og vi kunne ikke være mere lykkelige. En voksende babybule midt på maven har gjort at jeg for længst har offentliggjort denne nyhed til de nærmeste omkring mig – den har simpelthen ikke været til at skjule. Jeg har termin lige i starten af maj og som anden gangs gravid må jeg konstatere at maven bare vokser rigtigt hurtigt denne gang.

 

Lille K spurgte allerede for over en måned siden om jeg havde en baby inde i maven og så fortalte vi ham at, ja han skulle være storebror. Og vi glæder os alle tre!! ♥

 

Denne nyhed har været med til at der har været lidt stille på bloggen fordi jeg mildest talt ikke har været på toppen og overskuddet har derfor ikke været til det. Heldigvis synes jeg det nu er vendt og jeg har det meget bedre.

 

/Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *