Eeg Benedict – den perfekte start på en feriedag

IMG_8331

IMG_8337

I morges startede vi dagen med en god kop varm kaffe og hjemmelavet Eeg benedict. Den absolut perfekte måde at starte en feriedag på! Jeg vågnede faktisk til duften af frisbrygget kaffe, og lyden af Jesper der piskede hollandaise sauce i køkkenet, mens Esther legede i stuen. Her i ferien skiftes Jesper og jeg nemlig til at stå tidligt op med Esther og gøre morgenmad klar og lege/hygge, mens den anden får lov at sove en time længere. Og i morges var Jesper altså listet ud med Esther, for at forberede Eeg benedict, mens jeg fik lov at sove lidt længere. Skøn morgen at vågne til 🙂

Eeg benedict er en af mine absolutte yndlings morgenmadsretter – og Jesper og jeg er begge enige om, at morgenmadsfavoritten fremover må være en ferietradition. Det smagte nemlig af ren selvforkælelse og er en dejlig måde at fejre og nyde de særlige morgenhyggestunder på. Man kan lave Eeg Benedict på flere forskellige måder. Oprindeligt skal man bruge engelske muffins som bund, men da vi ikke lige havde fået bagt, brugte vi et sødmælksbrød som vi havde udstikket i den rigtige runde form, og herefter smørstegt på panden. Man kan bruge både bacon og skinke til eeg benedict. Jeg synes en god silkeskåret skinke er at foretrække, og herefter et pocheret æg med en flydende gul æggeblomme og toppet med hollandaise sauce og lidt hakket purløg. mmh!

 

Opskrift på eeg benedict (4 personer)

  • 2 spsk eddike
  • lidt hakket purløg til drys
  • 4 skiver god skinke
  • 2 english muffins skåret i halve (eller som vi brugte, 4 skiver hvidt brød udstikket i runde forme og smørstegt sprøde på panden).
  • 4 pocheret æg
  • hollandaise sauce
    • 1 æggeblomme
    • 100 g smør
    • 2 spsk citronsaft
    • salt og peber

Hollandaise sauce

Smelt smørret i en gryde og stil det af varmen. (Lad vallen/bundfadet blive tilbage i gryden). Over vandbad piskes æggeblomme og citronsaft godt sammen til det tykner lidt. Pisk herefter langsomt smørret ind i saucen, over vandbad, mens du pisker godt. (Saucen må endelig ikke blive for varm, da det vil få den til at skille). Når din hollandaise sauce har den helt rigtige konsistens og du har brugt alt smørren, på nær vallen, smages den til med salt og peber.

Pocheret æg

Kom godt med vand og 2 spsk eddike i en gryde og bring det i kog. Slå fire æg ud i hver sit glas. Når vandet koger, laver man en lille hvirvel med en ske og dumper forsigtigt æggene ned i gryden og lader dem småkoge i 3 min, hvorefter de forsigtigt fiskes op af vandet med en ske.

Servering

Ovenpå dit brød kommer du et godt stykke skinke og herefter dit pocheret æg ovenpå. Top med en lækker cremet hollandaise sauce og drys med lidt hakket purløg.

Velbekomme 🙂

IMG_8340

/Josefine

2 thoughts on “Eeg Benedict – den perfekte start på en feriedag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *