DIY smykkeskrin

smykkeskrin

diy smykkeskrin

 

Egentlig er jeg ikke særlig fantasifuld eller kreativ som person, selvom jeg oftest synes at de ting vi selv har fundet på og selv lavet herhjemme, er nogle af de ting jeg holder allermest af. Jeg elsker at indrette og tænke i smarte løsninger, men oftest er det med øje for det der kan købes.

Jeg har længe gerne ville organisere mine smykker bedre og havde derfor også ønsket mig et smykkeskrin i både fødselsdagsgave og julegave. Jeg var faldet lidt for det her på grund af dets gennemsigtighed, hvilket ville gøre det let at finde netop det smykke man havde i tankerne. Det er derfor også det smykkeskrin der har inspireret mig og været udgangspunktet i mit eget DIY smykkeskrin. Alle mine smykker har længe ligget hulter-til-bulter i en kurv som kun sjældent blev fundet frem. Derfor ser man mig også oftest med mine yndlings perleøreringe og ikke så meget andet fordi det har været lidt et projekt at skulle gå hele kurven igennem, inden jeg fandt, hvad jeg ledte efter.

 

Det hele er fra Søstrene Grene og har kostet under 50 kroner, hvilket jo må siges at slå alle de priser jeg har set på smykkeskrin. Som studerende kan det virkelig anbefales at tænke alternativt nogle gange og jeg synes resultatet er blevet bedre end hvis jeg have købt et.

De små akryl kasser købte jeg for 2 kr. stykket. I Søstrene Grene, hvor de havde flere forskellige farver at vælge imellem. Jeg synes dog bedst om de gennemsigte fordi de giver et klart og tydeligt look, hvilket gør det dejligt overskueligt og nemt at finde mine smykker. Jeg har grovsorteret og organiseret med henblik på at det skulle være let tilgængeligt at komme til alle mine smykker og er endt med at blive rigtigt glad for dette hjemmelavede smykkeskrin.

Selve kassen er også købt i Søstrene Grene og jeg synes den har sådan et fint udtryk og gør det hele meget mere personligt. Nu ønsker jeg mig egentlig bare nogle nye smykker at fylde i mit smykkeskrin.

 

/Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *