Det kræver en landsby..

For et stykke tid siden faldt jeg over det fine blogunivers; www.detkræverenlandsby.dk og jeg får sådan lyst til at være en del af det fællesskab som hun så fint beskriver. Efter selv at være blevet mor skete der en stor forandring i mig. Den indre løvemor blev vækket til live. En løve der reagerer ud fra følelser, instinkter og intuition. Det er en udviklingsproces som jeg bestemt ikke er færdig med, fordi jeg hele tiden lærer og dygtiggør mig indenfor emner som opdragelse, selvudvikling, pædagogik, sundhed, forældreskab osv.

Intuition og følelser

Jeg er på ingen måde i tvivl om mit moderskab og min intuition er ofte ret skarp. Alligevel forsøger jeg ofte at argumentere imod min egen intuition (ligesom resten af samfundet) fordi det i dag virker så forkert at handle ud fra følelser. Uden at det skal lyde som om jeg fralægger mig alt ansvar, vil jeg vove at påstå, at der er noget galt i vores samfund. Vi tror det handler om at præstere mest muligt på mindst muligt tid og det er lige meget om vi taler om den fede jobtitel, den store og rummelige villa, ny pr i maraton osv.

Vi er blevet så individualiseret og fokuseret på vores egen udvikling og egne præstationer, at vi ikke længere prioriterer tid til familieliv og fællesskaber. De bløde værdier er blevet outsourcet til fordel for at vi kan arbejde mere, producere mere og omsætte for mere. Jeg ville sådan ønske at vores fokus som samfund ændres til et mere omsorgsfuldt ét og at vores system blev bygget op omkring familielivet med plads til følelser, empati og næstekærlighed. Jeg forsøger at lytte og turde følge efter. Men det er svært, især modet til at følge efter svigter nogle gange. Men jeg er tættere på i dag, end jeg var for bare et år siden.

Landsbyer og fællesskaber.

Jeg kender en familie (tre generationer), der bor i den samme lille landsby, hvor de driver deres egen virksomhed(er), spiser sammen når det giver mening og hjælper hinanden med at passe børn og dyr. Engang havde forældrene jobs væk fra familien, lange arbejdsdage og en god løn. I dag arbejder de stadig meget, men det er et familieprojekt der passer ind i familielivet. De har mulighed for at tilbringe tid sammen og der er altid er en nær relation indenfor rækkevidde som børnene kan gå til – fremfor at tilbringe lange dage i institution. Jeg kan se så mange fordele og muligheder ved at bo tæt på familie eller venner, hvad enten det er i et kollektiv eller som tætte naboer. Og jeg drømmer om den landsby som Pernille beskriver på sin blog. Hun skriver blandt andet:

”Vi mennesker er skabt til at leve i flok. Fordi det kræver en landsby at opfostre børn, men vi lever ikke længere i landsbyer, hvor vi er fælles om børn og familieliv, og hvor børnene er omgivet af kærlige voksne med hvem de har en sund tilknytning, sådan at adskillelsen fra mor ikke bliver skadelig”.

Når Pernille sådan bevæger sig ind i mit sind, er det fordi hun belyser nogle følelser dybt inde i mig og jeg føler mig pludselig ikke alene i at tænke som jeg gør.

Adskilelseskultur

I vores samfund er vi blevet vant til at leve hver for sig. Da vi boede i København hilste man knap nok på naboen inde ved siden af og der var personer i opgangen man aldrig havde set. Når vi kom hjem gik man hver især ind og lukkede døren og passede sig selv. I Helsingør hvor vi bor nu hilser man gerne og måske udveksler et par sætninger inden, vi også her går hver til sit. Jeg kommet en anelse tættere på landsbyen, men det er stadig en adskilelseskultur vi lever i.

Jeg vil gerne være en del af en landsby. Og føle mig som en del af et fællesskab, hvor man hjælper og passer på hinanden. At jeg kan tage mig af naboens børn når de trænger til at gå ud og prioritere tid sammen som par eller at en fra landsbyen stikker hovedet ind og spørger om man giver en kop kaffe eller at dem inde ved siden af får det sidste stykke lagkage i stedet for at smide det ud. Det og meget mere. Og hvis flere, som jeg faktisk oplever en stigende tendens til, tør være intuitive og følge instinkterne meget mere, så må vi være på rette vej.

 

/Line

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *