Dadler i baconsvøb

 

SØDE DADLER I SPRØD BACONSVØB – MIN YNDLINGS TAPAS RET.

En af mine absolutte yndlings retter, når det gælder tapas er dadler i baconsvøb. Det smager simpelthen SÅ godt! De søde dadler og det saltede og sprøde bacon spiller super godt sammen og er en himmelsk lille mundfuld. Dadler i baconsvøb er perfekt som en ret på tapasbordet, som appetizer eller bare som den er, serveret som en lille snack. Hjemme hos os, er vi ihvertfald alle tre helt vilde med dem.

Vi har haft en travl uge, som har bestået af en masse ‘hurtig’ mad som pasta, suppe og rester fra fryseren. Derfor glæder jeg mig nu rigtig meget til weekenden, hvor vi ikke har de store planer, men bare skal hygge en masse, og hvor menuen blandt andet står på tapas, som jo er mad, man virkelig kan sidde længe og nyde og hygge omkring. Flere ville måske mene, at tapas ikke er så børnevenligt, men herhjemme har vi modbevist dette mange gange. Esther elsker tapas, og kan både lide ost, pølse og alt der er syltet eller inkluderer bacon. Og så fornemmer jeg, at hun  ligesom os andre, synes det er vældig hyggeligt at sidde og vælge små ting fra bordet, som hun gerne vil have på sin tallerken.

 

 

Opskrift på dadler i baconsvøb:

  • 16 økologiske dadler (uden sten)
  • 8 skiver god bacon
  • 16 tandstikker

 

Læg tandstikkerne i lidt vand inden du skal bruge dem. På den måde brænder de ikke på i ovnen.

Rul en halv skive bacon om en daddel, og hæft dem sammen med en tandstik.

Læg dine dadler i baconsvøb i et ildfast fad og kom dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15- 20 min. til de er sprøde og lækre

 

 

/Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *