Dadelkugler med appelsin

Lækre og julede dadelkugler med appelsin

I går tog vi på søndagstur til Gribskov for at finde gran, kogler og mos til årets juledekorationer. Da vi kom hjem smækkede jeg hurtigt ingredienserne til disse lækre og julede dadelkugler sammen, som vi efterfølgende nød under uldtæpper i sofaen, til den nye disney film med Vania. Jeg kan mærke julestemningen brede sig, og glæder mig til på fredag, når kalenderen siger 1. december.

Dadelkugler er så utrolig nemme at lave, og er et godt og sundt alternativ til slik og chokolade. Wilma, der endnu ikke har smagt slik og chokolade får også lov at smage de små dadelkugler og alle i familien er vilde med dem. Disse er i en lidt mere julede udgave end de klassiske, da jeg har tilføjet appelsin og et lille drys kanel. Den klassiske opskrift på dadelkugler finder du en sådan  her.

 

Dadelkugler med appelsin
 
Forberedelse
Tilberedning
I alt
 
Antal personer: ca. 30-40 kugler
Ingredienser
  • 250 dadler (uden sten)
  • 4 spsk usødet kakao
  • 4 spsk kokosmel
  • 40 mandler
  • ½ appelsin (saft og skal)
  • 1 spsk kokosolie
  • et lille drys kanel
  • kakao eller kokosmel til at trille dadelkuglerne i
Fremgangsmåde
  1. blend mandlerne til mandelmel.
  2. tilføj alle ingredienserne i en blender og blend ingredienserne
  3. form og tril til passende små kugler
  4. tril kuglerne i kakao eller kokosmel
  5. opbevar dadelkuglerne på køl

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: