Dadelkage

Sund og lækker dadelkage – uden mælk, mel og sukker.

 

 

 

Min anti inflammatoriske kostplan, (grundet eksemudbrud – læs evt. mere her), har tvunget mig til at tænke og afprøve nye og spændende madopskrifter, som ikke indeholder fx sukker, mælk og hvedemel. Denne kakao dadelkage med banan og mandler er efterhånden afprøvet et par gange nu, og er ikke bare sund, men også virkelig virkelig lækker! Og så er den tilmed virkelig nem at lave, da alle ingredienserne blot skal blendes sammen i en blender og til sidst vendes i en kageform og bages i ovnen. Jeg har overtrukket dadelkagen med lidt god mørk chokolade (som skulle være okay i begrænsede mængder) Måske en ide til Disney sjov i aften i stedet for fredagsslikken?

 

Dadelkage
 
Forberedelse
Tilberedning
I alt
 
200 g. Mandler 250 g. Dadler (uden sten) 2 store modne bananer 8 spsk. Kakao 1 dl kokosmel 4 store spsk. kokosolie 1 tsk kanel 1 tsk kardemomme 1 tsk bagepulver ½ tsk salt ½ vaniljestang
Antal personer: 10
Ingredienser
  • 200 g. Mandler
  • 250 g. Dadler (uden sten)
  • 2 store modne bananer
  • 8 spsk. Kakao
  • 1 dl kokosmel
  • 4 store spsk. kokosolie
  • 4 æg
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • ½ vaniljestang
Fremgangsmåde
  1. Blend de hele mandler i en blender
  2. Tilføj herefter dadler, kokosmel, kakao, kanel, kardemomme, bagepulver, vanilje og salt og blend det hele sammen.
  3. Rør til sidst æg , moste bananer og kokosolie i dejen.
  4. Kom bagepapir i en kageform(20X30) og vend dejen heri
  5. Bag dadelkagen i ovnen ved 180 grader i ca. 30 min. Den må godt være en smule unbaked (brownie agtig) i midten.

 

 

/Josefine

2 thoughts on “Dadelkage

  1. Det lyder som en rigtig lækker kage!
    I fremgangsmåden, står der, at der skal æg i? Men jeg kan ikke se det af ingredienslisten?
    På forhånd tak for svar!

    Kh. Anne

    1. Hej Anne.
      Tusinde Tak fordi, at du skriver.
      Den er lige smuttet! 4 æg skal der i 🙂
      En virkelig lækker kage – jeg har netop selv bagt den til weekenden.
      God weekend.
      Kh. Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: