Citronmåne

 

I vinterferien var vi jo i Jylland hos mine forældre og vi havde en rigtig dejlig uge. Det var en uge hvor der både var tid til oplevelser, men også til dage i nattøj og ikke andet på programmet end at bage en lækker citronmåne. Og jeg holder så utroligt meget af de dage, hvor det er nærværet der er i højsædet. Jeg elsker virkelig ferier og jeg har altid lyst til at feriedagene bare fortsætter uendeligt. De første dage går altid lige med at finde nye rytmer og falde ind i et langsommere tempo. Især Lille K er glad for rutiner og at tingene er som de plejer, men når der er gået en dag eller to og vi alle er kommet ned i gear stornyder han det også.

Vi besøgte Blåvand ZOO og det var en virkelig god oplevelse. Mine forældre hyggede et par timer om Mini A og imens havde vi Lille K helt for os selv. Uforstyrret. Det var simpelthen så hyggeligt og dejligt at give ham 100 % opmærksomhed. Blåvand ZOO er en lidt mindre og meget børnevenlig zoologiskhave med mange klappedyr. Her var meget personale som både var venlige og serviceminded. De fortalte gerne små historier om dyrene og viste de dyr frem som måtte komme ud deres bure. Man fornemmede at dyrene havde det godt, hvilket er ret vigtigt for mig – at jeg ikke skal gå rundt og have ondt i maven over forholdene. Men det havde jeg ikke her. Og vi fik både leget på de mange legpladser og klappet heste, geder og kaniner. Vi fik en papegøje til at snakke og Lille K fin en tur på ponyen Laban. Er man i nærheden, vil jeg klart anbefale at man besøger stedet.

En af de dage, hvor vi ikke havde noget på programmet bagte Lille K og jeg en citronmåne – eller som min far sagde en politikage. Lille K insisterer dog på at det hedder en månekage og det hedder det derfor herhjemme. En hjemmebagt citronmåne der både smager surt og sødt er helt vildt lækkert i mine øjne og kan på ingen måde sammenlignes med de langtidsholdbare man kan købe i supermarkeder.

 

Citronmåne
 
Forberedelse
Tilberedning
I alt
 
Antal personer: 10 pers.
Ingredienser
  • 350g sukker
  • 1 øklogisk citroner
  • 5 æg
  • 300g hvedemel
  • 1 tesk. bagepulver
  • 1 dl fløde
  • 100g smør
Fremgangsmåde
  1. Start med at riv skallen af citronen og bland det sammen med sukker. Pres herefter saften fra citronen ned i sukkeret.
  2. Pisk æg i sukkeret og rør efterfølgende mel og bagepulver i dejen.
  3. Herefter varmes smør og fløde sammen i en gryde til det når ca. 80 grader. Det må ikke koge og det hele røre sammen til en ensartet dej.
  4. Ferdel dejen i en rund springform med bagepapir og bag kagen ved 175 grader i ca. 30 minutter.
  5. Lad dejen køle af inden der komme glasur på.

 

/Line

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: