Brioche burgerboller

Lækre bløde brioche burgerboller.

 

Til min fødselsdag i december, havde vi inviteret Line og familien til hjemmelavet sliders og skildpaddeis – en fødselsdagsmiddag lige efter min smag. Burgerbollerne bagte jeg efter en brioche opskrift – verdens lækreste burgerboller – hvis man går efter sådan en helt traditionel og klassisk burger med blød bolle.

Hemmeligheden er blandt andet ufatteligt meget smør, og at dejen skal røres over lang tid ved lav hastighed og hæve i 2X2 timer. Men med en røremaskine eller håndmixer er det dog ganske nemt – og resultatet er de lækreste bløde, lette og søde burgerboller. Perfekt til både sliders eller almindelige burgerboller. Jeg lavede en stor portion, så der både var til gæster og fryseren, men man kan sagtens halvere opskriften, hvis det blot er til familien derhjemme.

 

 
Forberedelse
Tilberedning
I alt
 
Antal personer: 40 sliders eller ca. 15-20 vurgerboller
Ingredienser
  • 50 g gær
  • 16-18 dl hvedemel
  • 300 g smør
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk salt
  • 4 æg
  • 7 dl mælk
  • 1 æg og sesam til pensling og topping
  • .
Fremgangsmåde
  1. Varm mælken i en gryde, til den er fingervarm, og rør mælk, gær, sukker og salt sammen i en skål.
  2. Rør melet i lidt af gangen og rør det hele godt sammen i en røremaskine eller med en håndmixer ved lav hastighed.
  3. Tilsæt herefter et æg af gangen, mens du fortsætter med at røre ved lav hastighed. Rør det hele godt sammen i et par min.
  4. Skær smørret i 15 små smørterninger. Tilsæt en terning af gangen, og vent til smøren er helt rørt ud i dejen, før du tilsætter en ny smørterning. Det kan godt tage lidt tid.
  5. Rør dejen godt sammen i ca. 10 min Til dejen samler sig og slipper skålen. Dejen skal være elastisk og glat. Hvis dejen evt. Er lidt for klistret, kan du tilføje en smule mere mel.
  6. Dæk skålen til med et hviskestykke, og stil dejen et lunt sted til hævning i ca. 2 timer. Dejen skal hæve til dobbbeltstørrelse.
  7. Form burgerbollerne, kom dem på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve i yderligere 2 timer.
  8. Pres burger bollerne lidt flade, pensl dem godt med æg og drys evt. med sesam.
  9. Bag dine brioche burgerboller i ca. 20 min. Ved 200 grader til de er helt gyldne.
  10. Lad bollerne køle af på en bagerist

1 thought on “Brioche burgerboller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: