Bounty kugler

 

Sunde og lækre Bounty kugler lavet af naturlige ingredienser.

Jesper og jeg forsøger at få vendt den meget usunde livstil, som har gjort sig gældende herhjemme under hele min graviditet og de første par uger på fælles barsel. Vi har simpelthen snacket hver evig eneste aften, når Esther er kommet i seng. Skabene har været fyldt med cola, chips, chokolade og bland selv slik og herudover har vi nydt godt af masser af kage og tunge retter med sovs og smør. Nu nærmer bikinisæsonen sig med hastige skridt, og begge vores kroppe skriger efter et lidt sundere alternativ.

Disse lækre Bounty kugler er et godt bud på et sundere alternativ til aften snacken. De smager virkelig godt! Faktisk langt bedre end en klassisk Bounty købt på tanken. Og så er de lavet på helt naturlige ingredienser uden konserveringsmidler. Den mørke chokolade gør, at man efter 1-2 stykker føler sig dejlig tilfredsstillet, og derfor heller ikke spiser samme mængder, som var det en plade marabou mælkechokolade.

– Prøv dem 🙂

 

 
Forberedelse
Tilberedning
I alt
 
Ingredienser
  • 2 spsk acaciehonning
  • 250 g kokosmel
  • 1 dåse kokosmælk
  • 3 spsk kokosolie
  • 250 mørk chokolade
Fremgangsmåde
  1. Smelt kolosolie i en gryde
  2. Tilføj kokosmel, kokosmælk og honning og bland det hele sammen.
  3. Kom kokosblandingen i fryseren 1 times tid, til de er formbare.
  4. Form små Bounty kugler af kokosmassen og kom dem igen på køl, mens du smelter chokoladen.
  5. Hak chokoladen og smelt halvdelen over vandbad
  6. Sluk for varmen og kom den sidste chokolade i, og rør forsigtigt til det hele er smeltet.
  7. Overtræk dine Bounty kugler med chokolade
  8. Lad dem tørre på et stykke bagepapir
  9. Opbevar dine Bounty kugler på køl i fx en kagedåse.

 

 

/Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rate this recipe: