MIN BARSEL ER VED AT VÆRE SLUT OG DER ER NYE TIDER FORUDE.
Hvor blev tiden lige af? Jeg kan virkelig slet ikke forstå, at min lille baby allerede er så stor. At det allerede er lige knap 10 mdr. Siden at Esther kom til verden på Hillerød hospital en smuk sommeraftener i juli. Og nu er der pludselig kun to uger til, at hun skal starte i vuggestue. Tiden er gået så forfærdelig stærkt! Verdens bedste og mest fantastiske tid. For det har det virkelig været.
Jeg har NYDT min barsel og tid med Esther. Vores hverdag sammen med masser af hjemmehygge, venindebesøg, daglige gåture, babysvømning, babyrytmik, mødregruppe og motherfit. Og selvom det også bliver godt at komme ud på arbejdsmarkedet, og at jeg er sikker på, at Esther vil nyde sin nye vuggestue med andre børn at lege med, søde pædagoger og verdens bedste legeplads, så er det med en klump i halsen, at jeg må erkende at barslen lakker mod enden. Og nogengang føles det næsten umuligt, at jeg skal undvære hende i flere timer hver dag. De sidste to uger skal derfor nydes til fulde. Lige nu står den på Kristi Himmelfartsferie med Jespers forældre i Marbæk og om en uge rejser vi bare os tre til Mallorca for at nyde solen og hinanden inden en ny hverdag og et nyt kapitel starter.
Rigtig god Kristi himmelfartsferie til jer og jeres familier 🙂
/Josefine
[…] I august 2014 – kun cirka 3 uger efter Esther kom til verden, var jeg til min sidste eksamen og kunne kalde mig færdiguddannet folkeskolelærer, og efterfølgende gå på barsel med god samvittighed. Du kan læse mere om den tid i indlægget her. […]