Bakskuld – en egnsret fra Vestjylland

bakskuld billde

Jeg sidder lige nu, med en kop kaffe, på mine forældres terrasse i bagende sol og skriver dette. Det har taget lidt tid at falde helt ind i feriestemningen, men når nu vejret er rigtigt sommer skønt – som nu, kan det slet ikke undgås. Vi har allerede oplevet en hel masse lige fra vores tur i Legoland, strandture, besøg på en bondegård og haveafslapning. Langsomme dage med masser af feriestemning, solskin og skønne oplevelser.

For et par dage siden fik vi en af Vestjyllands egnsretter, nemlig bakskuld. Retten vinder mere og mere ind her omkring Esbjerg og flere cafeer og restauranter har fået den på menukortet. Bakskuld er lavet af fisken ising som er blevet konserveret ved saltning, tørring og røgning.

Jeg synes det smager helt fantastisk og kommer man på disse kanter bør man give sig selv lov at smage. Jeg kan anbefale at man bestiller bakskuld på Hotel Hjerting som ligger få skridt fra vandet. Her kan man både nyde udsigten og den skønne ret.

Man kan også give sig i kast med selv at lave retten som kan laves på under 15 minutter. Der er ikke så meget tilbehøret til retten så udover bakskuld skal man blot bruge en god skive rugbrød, gerne en hjemmelavede remolade og en citronskive. Vi spiste en let sommersalat hertil.

 

Opskrift på bakskuld

  • En skive frisk rugbrød
  • Lidt smør
  • En bakskuld
  • Remulade
  • En citronskive
  • dild til pynt

 

Bestil gerne bakskuld fra fiskehandleren, hvor skindet er flået af, så er det lige til at gå til. Steg fisken i rigeligt smør og server den på en skive frisk rugbrød med remulade og citron. Nyd den med en kold lys øl eller et koldt glas hvidvin.

 

/Line

 

2 thoughts on “Bakskuld – en egnsret fra Vestjylland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *