Badetøj til baby pige

Dias1
1. soft gallery 2. petite crabe 3. soft gallery 4. petite crabe 5. Mini a ture 6. Mini rodini

 

Ovenfor ser i nogle af mine favoritter blandt sæsonens uv badetøj til baby piger. Soft Gallery, Petite crabe, Mini rodini og Mini a ture er blandt mine favoritter. Her finder man så mange fine styles i tøsede rosa farver og med seje prints af blandt andet isvafler, vandmeloner og palmer.

Esther er heldigvis, præcis som hendes mor altid har været det, lidt af en vandhund. Jeg har gået til babysvømning med hende, siden hun var helt lille, og på Mallorca nød hun også at plaske rundt både på stranden og i poolen. Forhåbentlig er den danske sommer også undervejs, og til det er det nødvendigt med godt og fint badetøj.

Jeg synes, at det er rigtig smart med uv-badetøj, der beskytter de små mod solens skarpe stråler. I år har jeg valgt at købe to sæt. En heldragt i en fin støvet farve fra petite crabe, samt et to delt sæt fra soft gallery med fne små isvafler. Heldragten er rigtig smart til de små i den alder. Den holder det hele samlet, når de kravler og tumler rundt, som de jo gør i den alder. Det to delte sæt er til gengæld smart, da man fx kan nøjes med bare at bruge badebleen, hvis man skal en tur i svømmehallen, og kan bruge sættet sammen, hvis man fx er en tur på stranden.

Det er efter min mening generelt altid en god ide at have mere end et sæt badetøj til de små, så man hurtigt kan skifte, når de har været i vandet, og på den måde undgår, at de bliver kolde og syge.

Tip: Derudover er en solhat med uv beskyttelse god til at skygge for den skarpe sol og en morgenkåbe guld hver til at putte i og få varmen hos mor eller far efter en dukkert.
/Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *