Babyshower

Collager2

Den amerikanske tradition om at holde et babyshower for den kommende mor, hvor veninder, søstre, mødre mm. mødes og hygger om den gravide, snakker en hel masse babysnak, spiser masser af lækkerier og leger små hyggelige/sjove lege, har så småt vundet sit indpas herhjemme. Det kan man have delte meninger om. Jeg selv er vild med traditionen og synes simpelthen det er sådan en fin måde at forkæle den gravide samt mødes og gøre noget specielt ud af det, at man lige om lidt skal være mor for et lille nydt menneske.

Jeg selv havde verdens bedste surprise babyshower, da jeg ventede Esther. Det var den dejligste sommerdag, midt i eksamenslæsningen, hvor jeg troede jeg skulle i teatret, men blev mødt af alle mine veninder og en gårdhave fyldt med balloner, guirlander, fine babypakker, hjemmelavet smørebrød, farverige læskedrikke og lækre kager. Du kan se mere fra den dag i indlægget her.

Derfor havde jeg også glædet mig helt gevaldigt til at holde babyshower for Line, forrig søndag. Dagen var planlagt i samarbejde med alle hendes veninder, og det skulle egentlig have været en surprise, men da hun pludselig var inviteret til en fødselsdag, måtte vi ændre planerne en smule. Hun modtog derfor en fin lille hjemmelavet invitation til hendes eget babyshower, hvor der stod at vi samme dag ville hente hende kl. 13. (hvilket vi selvfølgelig, hemmeligt, havde koordineret med store K).

Forinden havde jeg brugt formiddagen på at lave lagkage og bage brombærsnitter, samt pynte en hel masse op! (Indrømmet – Jeg har en ret stor svaghed for pynt og har allerede et helt lager liggende, til når vi skal holde Esthers 2 års fødselsdag til sommer).

Et lille TIP: søstrene grene er det helt rette sted at gå hen, når du skal holde fest og går all in på balloner, guirlander, terpentinen, engangsservice mm.

Udover lagkage og brombærsnitter, kom en god veninde med fine lyserøde cupcakes og hjemmebagte boller, og herudover var der masser af frugt og lyserøde snacks i form af blandt andet lyserøde og pinke m&m’s, skum og kyskager. Vi legede en lille leg, hvor man skulle gætte babybilleder, og ellers blev der bare snakket og grint – og Line blev forkælet med fine gaver, hvilket hun virkelig havde fortjent efter at have knoklet med speciale (oveni at være højgravid med bækkenløsning og hvad der ellers høre til).

Nedenfor kan du finde lidt stemningsbilleder fra dagen 🙂

IMG_8639IMG_8656IMG_8624IMG_8622IMG_8611

 

/Josefine.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *