At blive mor

at blive mor

 

På mange måder ændrede verden sig den dag jeg blev mor – eller rettere sagt jeg ændrede mig. En proces som trak tænder ud og som gjorde mig totalt rundtosset i flere måneder, hvor jeg ikke følte jeg kunne finde fodfæste.

I den første tid efter Lille K var født, havde jeg en kvælende fornemmelse af, at jeg skulle huske og nyde tiden. Det er sådan alle siger og råder en til: ”husk nu og nyd det”. Problemet var bare at jeg ikke rigtig kunne. Ikke sådan rigtigt. Jeg havde svært ved at hvile 100 procent i rollen som mor og strittede i alle mulige retninger. Det var en tid hvor jeg gik rundt med en klump i halsen og hvor tårerne fik frit løb.

 

Den følelsesmæssige ruchetur jeg følte det var, at blive mor, havde jeg utroligt svært ved at takle. For selvom jeg følte mig parat og Lille K havde været ønsket, var den eksplosion af følelser der fulgte med, noget jeg ikke havde været forberedt på. Og hvordan kunne jeg også det, når jeg aldrig havde prøvet det før?

 

Jeg havde svært ved at omfavne den kærlighed som voksede hver dag – fordi den var så stor, som jeg aldrig havde oplevet den før. Jeg var omtåget af lykke, men besad et indre kaos jeg ikke kunne finde ud af at håndtere. En tiltagende dårlig mavefornemmelse af bekymring voksede alt imens at tiden forsvandt i bleskift, nusserier, brystbetændelser, en flytning, træthed og alt det jeg synes vi skulle nå inden jeg efter et halvt års barsel startede op på mit studiejob og min kandidat.

 

For mig var det at blive mor overvældende, og jeg følte mig både sårbar og skrøbelig og mildest talt ude af balance. I stedet for at acceptere alle disse følelser kæmpede jeg imod og forsøgte så godt jeg kunne, at leve op til rollen som både mor, kæreste, veninde, studerende og lønmodtager. Jeg brugte al min energi på at stritte imod i stedet for at acceptere de følelser jeg nu engang gik med.

 

Med tiden – og efter en masse samtaler – har jeg genfundet mig selv. Tiden inden var en periode, hvor jeg ikke var klar over hvem jeg var længere. Jeg har fundet frem til hvad der betyder noget for mig, sat ambitionsniveauet en anelse ned for bedre at kunne leve i nuet og nyde det til fulde. Det er de små glæder i hverdagen jeg sætter pris på. Nærværet med min familie. Vi prioriterer tid, ro og nærvær fremfor økonomi, hus og ferier. For os er det hverdagen, der skal fungere på en ideel måde, hvor vi har tid til fordybelse og til at være tilstede, god økologisk mad, en god nattesøvn, tøj på kroppen, få aftaler og fritidsaktiviteter. Vi dyrker familielivet på højt plan og forsøger at holde det nede på et simpelt niveau. I dag hviler jeg mere i mig selv end jeg nogensinde har gjort, og jeg føler at de prioriteringer vi har gjort os er det helt rigtige for vores familie.

 

Jeg sagde mit studiejob op og stoppede med at fokusere på min dårlige samvittighed over ikke at kunne være ordentlig til stede. Jeg var og er stadig så meget sammen med min lille familie som det kan lade sig gøre. Jeg aflever mindstemanden sent og henter tidligt og nyder vores rolige eftermiddage, hvor vi sammen går på oplevelse i kreative påfund, kageopskrifter, ture ud i det blå eller små praktiske gøremål. Jeg nyder duften, krammene og det lille omsorgsfulde menneske der altid søger min opmærksomhed. Og den får han. Fordi det bare føles forkert at lade være.

 

Nu står en lille ny for døren og selvom jeg helt sikker igen kommer til at opleve en hjerteeksplosion uden lige, har jeg denne gang mere erfaring, viden, modenhed og tør kaste alt andet til side for at omfavne nærheden. Denne gang bliver det et planlagt kejsersnit fremfor et akut og jeg er sikker på at vi lige meget hvad får en bedre start.

 

Jeg har på ingen måde fortrudt de valg vi har truffet eller føler at jeg opgiver noget, men mit fokus har forandret sig. Jeg har forandret mig ved at blive mor og jeg omfavner med glæde denne rolle – også for nummer to.

 

 

/Line

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *