Tacosalat

tacosalattaco salat

Dagene flyver af sted og jeg synes jeg har rigeligt at se til med alt fra julegave indkøb, gaveindpakning, julearrangementer, fødselsdagsplanlægning, småkagebagning, venindebesøg, mødregruppe og så videre. Alle er nogle helt vildt dejlige og hyggelige ting som jeg elsker at beskæftige mig med, men det gør også at bloggen for mit vedkommende står lidt stille i øjeblikket. Heldigvis spytter min søster det ene indlæg ud efter det andet. Og det er jo netop det fede ved at vi er to.

 

Imens at jeg har travlt med skønne ting ude i den virkelig verden har den virtueller altså stået lidt på stand-by. Jeg håber dog at finde mere tid, da jeg har en masse jeg gerne vil dele med jer. Blandt andet flere opskrifter, tanker om at være hjemmegående og bryllupskjole inspiration. Halvfærdige indlæg som lige kræver lidt tid inden de kan se dagens lys.

 

I dag vil jeg dog dele denne lækre opskrift på tacosalat. Vi har fået det nogle gange efterhånden da det er super nemt at lave og smager helt vildt skønt. Tacosalat minder utroligt meget om retten tacos med de hårde tacoskaller, kød og forskelligt salat. Det er næsten de samme ingredienser, bare lavet lidt anderledes.

 

Opskrift på tacosalat:

  • 400g krydrede kødsovs
  • lidt blandet salat
  • ½ dåse majs
  • ½ agurk
  • 6 cherrytomater
  • 1 avocado
  • 2 spsk. cremefraiche
  • 2 spsk. salsa
  • en pose tortilla chips

 

Start med at lave din yndlings krydrede kødsovs evt. med lidt chili eller jalapenos for at give den lidt ekstra bid. I kan finde en opskrift lige her.

Alt salaten skylles og snittes. Agurken skæres i tern, tomater halveres og avocadoen skæres i skiver.

Herefter er det bare at anrette din tacosalat. Jeg startede med den blandede salat nederst og herefter fordelte jeg agurk, tomater, avocado, majs og kød. Til sidst blev tacosalaten pyntet med tortillas chips, salsa og cremefraiche.

 

/Line

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *